Oktober 2018
Så er der ”Solid strøm” på Grønland
Efter en lang sejltur er vores mølle nu installeret og kører i byen Sisimiut.
Som allerede meddelt i juni i år, blev Solid Wind Power udvalgt af Grønlands Energiforsyning, Nukissiorfiit, som leverandør af én af to husstandsmøller til et forsøg, der skal få mere grøn energi i bygderne i Grønland og at udvikle "off grid" projekter. Off-grid vindmøller giver isolerede områder uden el-net mulighed for, at producere elektricitet ved at reducere brugen af fossile brændstoffer.
Det er første installation af sin slags på den kolde ø, og vi glæder os til at følge, hvordan møllen klarer sig i det barske vejr. Det er et enormt spændende projekt og vi er meget overbeviste om, at det ikke bliver den sidste installation af en SWP-25-kW mølle, når byen Sisimiut og energiselskabet Nukissiorfiit har afsluttet testperioden.
Der kom nogle smukke billeder ud af installationsarbejdet, fra den fantastiske natur i Grønland, som vi ønsker at dele.